Få nyhederne direkte i indbakken - tilmeld dig her

Historien om Jels IF

Jels IF blev stiftet den 5. juni 1965 af driftige lokale kræfter i byen med Harry Henriksen som formand.

Det var en svær start, for pengene var små, og der var kun et fodboldhold og en anelse badminton i skolens gymnastiksal. For at skaffe lidt kapital til foreningen, blev der solgt passivt medlemskab til 10 kr. pr. husstand/år.

Over de første år blev interessen for fodbold større, foreningen fik sin første lønnede træner og i 1969 afholdt JIF sin første sportsuge.

Byens unge mennesker drog til Oksenvad og spillede fodbold indtil man i 1971/1972 fik etableret en fodboldafdeling for de unge i byen. Om sommeren forsøgte man sig med gymnastik og håndbold. Alle aktiviteter blev afholdt udenfor på boldbanen. Byens første boldbane lå ved Ravnbjerg og senere ørstedvej 6 (hvor Netto og børnehaven nu er bygget) før den blev flyttet til ørstedvej 10, hvor den ligger i dag.

I 1975 havde sportsugen som senere blev til sommerfester, efterhånden givet så stort et overskud, at bestyrelsen gik i gang med at planlægge at bygge et klubhus på ørstedvej, hvor Thorhallen nu er placeret. Ud over et lån på 100.000 kr. havde klubben selv pengene. Sammen med hjælp fra frivillig arbejdskraft fra byens borgere, byggede man et klubhus på ca. 480 kvm i 2 plan med kælder, redskabsrum og mødelokaler og 4 omklædningsrum og cafeteria i stueplan.

En del af finansieringen til det nye klublokale var desuden et forventet overskud fra sommerfesten 1976. Sommerfesten 1976 slog dog fejl og man måtte i stedet låne pengene i den lokale bank med en personlig kaution fra klubbens 9 bestyrelsesmedlemmer, for at få den manglende økonomi på plads. Efter få år var det muligt at betale lånet tilbage til banken.

Bestyrelsesmøder blev i mange år altid afholdt på Hotellet eller Gæstgivergården, hvor referatet blev skrevet i protokollen og underskrevet af bestyrelsen inden man gik hjem.

Bestyrelsen gik i mange år under tilnavnet Spar 5 klubben, - antageligt fordi bestyrelsesmødet skulle overstås for at man kunne få et slag kort, hvor stort og småt blev vendt og debatteret efter bestyrelsesmødet.

En hal bygges
Som årene gik, blev fordelingen at haltimer i "gamle Rødding Kommunes" eneste hal i Rødding og senere også hallen i Skodborg, mere og mere udfordret af den stigende efterspørgsel på haltimer fra alle kommunens idrætsforeninger.

Efter at have fragtet børn i busser frem og tilbage til Rødding og Skodborg, besluttede man at bygge en hal i tilknytning til de eksisterende klublokaler i starten af 80'erne. Hallen blev indviet i september 1985.

De oprindelige klublokaler og den nye hal blev efterfølgende skilt fra Jels IF, og hallen blev herefter en selvejende institution.

Sommerfester og halballer
Gennem mange år havde sommerfesterne i Jels bestået af skydetelte, hjemmebagte æbleskiver, grillpølser og dansetelte, hvor byens borgeren hyggede sig med dans og sjov. Bamses Venner var et par år i teltet og en aften med dem som husorkester kostede 6.800 kr. for 5 timers musik.

Ad omveje havde man hørt, at et gratis sildebord var en succes i andre byer. Idéen blev grebet, og der blev arrangeret gratis sild lørdag til sommerfesten fra kl. 11 - 14 med tilhørende musik og dans under sildebordet. Det gratis sildebord var i mange år et stort tilløbsstykke for byens borgere, hvor byens unge og fraflyttede borgere vendte hjem til Jels for at deltage i festlighederne.

Flere forskellige danske musikere fra Bamses Venner, Kim Larsen og Lars Lilholt har spillet på friluftsscenen i Jels, som en del af sommerfesterne.

Over tid kom der også halballer i Jels Hallen til, som blev arrangeret af Jels IF's Venner. Halballerne blev en stor indtægtskilde og bidrog i mange år til, at der kunne iværksættes mange aktiviteter, tilskud til ture, idrætsstævner og mesterskaber for klubbens medlemmer.

Et højdepunkt
Under øl-strejken i 1985 blev Jels IF inviteret med til landskamp i Idrætsparken, Danmark - Sovjet Unionen. Oprindeligt var der kun 2 billetter til hver af bryggeriets kunder men man fik i idrætsforeningen forhandlet sig frem til, at alle i bestyrelsen, afdelingerne og festudvalget - i alt 18 deltagere kom med til landskamp.

øl-strejken mærkede man dog ikke meget til, for den lokale depotbestyrer havde sørget for rigelige forsyninger på busturen.

Jels IF i dag
I dag er Jels IF en idrætsforening med 8 underafdelinger og tilbyder badminton, fodbold, floorball, gymnastik, løbemotion, sjov motion, vinterbadning og volleyball. Jels IF har desuden et sponsorudvalg som varetager kontakten til sponsorerne.

Jels IF er heldige, at der er gemt et stort antal billeder fra mange stævner og arrangementer gennem tiden - til glæde for eftertiden.


  • Sydjysk Sparekasse
  • Danhostel Thorhallen Jels
  • Design Classique
  • Lindab Profil A/S
  • Arnum Rør ApS
  • Drej Ind
  • Entreprenør Jan Nørgaard
  • FB Camping Service ApS
  • Grønnebæk Auto ApS
  • Gulvzonen
  • HH Jels Maskin Udlejning
  • Jels Bilhus ApS
  • Jels Blikkenslagerfirma ApS
  • KB Portservice
  • KM El-teknik ApS
  • LTI Danmark P/S
  • Mini Entreprenøren Jels ApS
  • Murergrej.dk
  • OK Skilte & Print ApS
  • PN Maskiner A/S
  • Royal Oak Golf Club
  • SuperBrugsen
  • T Byg Jels ApS
  • Vestergaard Nustrup ApS
  • Winum Malerfirma
  • Askegaard Økologisk Vin

  • Danske Bank

  • DK Betongulve ApS

  • E & K Rosendahl

  • Entreprenør Henrik Nielsen

  • Fugefirmaet

  • Jels Fodpleje

  • Jels Huse ApS

  • Jels Produktforretning ApS

  • Jydsk Auto Aircondition ApS

  • Møller Transport ApS

  • Medcare Systems

  • NB Jels Camper ApS

  • PH Cloud Service ApS

  • PLJ Computing

  • Rødding Bogtrykkeri ApS

  • Relaxing4you

  • Sønderjyllands Tagdækning ApS

  • Slotsgaarden Jels

  • Toftmann Hansen

  • Tommy P ApS

  • Tonnesen Herretøj

  • Torvets Pizza

  • Tusindfryd

Støt vores sponsorer!
De støtter os!