Badmintonopstart i Jels IF
BADMINTON: Så starter badminton sæsonen snart op igen, og det er derfor igen tid til tilmelding til den kommende sæson. Jels IF's badmintonafdeling har tilmeldingsaften på mandag den 29. august i klublokalet ved Thorhallen - Jels Kultur & Sportscenter.
Eksisterende medlemmer har førsteret på den bane man havde sidste sæson. Medlemmer der havde booket en bane i sidste sæson, kan tilmelde sig fra kl. 19.00 - 19.30, og nye medlemmer fra kl. 19.30 - 20.00. I den kommende sæson har badmintonafdelingen følgende timer i hallen:
Mandag: kl. 19.00 - 20.00
Mandag: kl. 20.00 - 21.00
Tirsdag: kl. 19.00 - 20.00 (ny haltid ift. sidste sæson)
Onsdag: kl. 20.00 - 21.00
Kontingentet udgør 500 kr. pr. spiller, betaling kommer til at foregå via nettet. Badmintonafdelingen sørger for det er muligt at betale via hjemmesiden denne aften. Der kan betales med MobilePay og Dankort. Kontingent skal betales ved tilmelding.
Sæsonstarten er mandag den 5. september.
Ungdomsbadminton
Der bliver mulighed for badmintontræning fra 3. klasse og opefter. Sæsonen starter tirsdag den 6. september fra kl. 16.00 - 18.00 og Kristian er klar til at tage imod igen i år. Hvis du har spørgsmål til ungdomstræningen, så kan Kristian træffes på telefon 29 91 54 06. Tilmelding og betaling for ungdomsbadminton foregår via https://www.jels-if.dk/badminton/tilmelding+se+hold/.
Badmintonafdelingen ved godt at alle udendørs sportsgrene ikke er færdige endnu og opfordrer derfor til at man gør den sportsgren man er i gang med færdig, inden man starter op på en ny.
25. august 2022, kl. 09:51 (Dennis Kryger Sørensen)
Kommentér nyheden