Så starter Gymnastikken op igen
GYMNASTIK: Jels IF's gymnastikafdeling er nu klar efter sommerpausen. Afdelingen tilbyder i år gymnastik på 7 forskellige hold - lige fra de helt små poder på Guldklumperne - og op til og med 8. klasse, samt de voksne på kvindeholdet. Der er holdopstart i uge 38 og du kan se meget mere om de forskellige hold på www.jels-if.dk/gymnastik/tilmelding+se+hold/.
Sidste års succes med "Spring Sjov Weekend" bliver naturligvis gentaget i år. Så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen lørdag den 14. september og søndag den 15. september, hvor årets "Spring Sjov Weekend" løber af stablen. I år skal alle gymnasterne besøge springhallen i Gram. Arrangementet er for alle gymnasterne fra 1. - 8. klasse og koster kun 50 kr. at deltage i hvis man ikke er tilmeldt et af vores hold. Tilmelding på vores hjemmeside.https://www.jels-if.dk/gymnastik/tilmelding+se+hold/
16. august 2019, kl. 14:49 (Kasper Jessing Jensen)
Kommentér nyheden