Jels IF fejrer 60 år med sport i Jels
Lørdag den 1. november 2025 fejrer Jels IF sit 60-års jubilæum med et brag af en fest. Det foregår i Thorhallen fra kl. 12-20, hvor de to lokale bands, Jungs og Hit It XL sørger for at dansegulvet ikke er tomt.
Billetter til denne enestående fest koster kun 295 kr. er inkl. 3-retters menu (buffet) og kan købes ved at klikke på "Køb billetter" lige herunder. Alle er velkomne - uanset tilknytning til Jels IF. Bemærk dog at du skal være fyldt 18 år!
Når du bestiller og betaler for din billet, er det muligt at vælge plads og bordnummer (se bordplan her) - så kan du sidde sammen med dine gamle fodboldkammerater fra 80'erne, dit nuværende floorballhold eller vennerne fra vejen. Ligeledes kan du vælge om du vil sidde ved et bord tættest på musikken eller baren.
Foreløbigt program ser således ud:
- Kl. 12.00 Dørene åbnes
- Kl. 12.30 Jels IF byder velkommen
- Buffet med forret
- Buffet med hovedret
- Kaffe/dessert
- Kl. 13.30 Musikken spiller op (Jungs og Hit It XL)
- Kl. 16.00 Pølsevognen åbner
- Kl. 20.00 Tak for i aften
Bemærk at du skal printe billetten/billetterne efter købet!
Vi håber på jeres opbakning så - spred budskabet, så vi kan nå ud til alle, som kunne være interesseret! Vi har oprettet en begivenhed på Facebook, så følg gerne med her også.